background

Landal Søhøjlandet lancerer VR-dykning under overfladen

Efter genåbningen af badelandet i Landal-ferieparken Søhøjlandet kan gæsterne nu opleve helt nye, virtuelle universer under overfladen via VR-briller.

Efter en veloverstået renovering af badelandet i ferieparken Søhøjlandet er der nu atter åbent for, at børn og barnlige sjæle igen kan boltre sig i vandet. Samtidig er der introduceret en ny oplevelse, hvor man med VR-briller og snorkel kan bevæge sig rundt i virtuelle undervandsmiljøer direkte i bassinet.

– Det er en kæmpe oplevelse for børn at udforske de mange forskellige undervandsverdener – de kan blandt andet tage på eventyr i Atlantis, svømme side om side med hajer og endda prøve en tur ud i rummet. Foreløbig har gæsterne taget rigtig positivt imod det nye initiativ, siger Thomas Guldmann, der er parkchef hos Landal Søhøjlandet.

Den nye VR-oplevelse under overfladen er målrettet børn fra fem år og opefter.

Mere energieffektive badelande

Badelandet i Søhøjlandet har desuden fået opdateret og opgraderet diverse installationer for at højne kvaliteten og sikre en mere energieffektiv drift. ​

– Vores badelande har jo efterhånden nogle år på bagen, og derfor har der været behov for at opgradere faciliteterne, så de i mange år fremover kan danne rammen om gode oplevelser for vores gæster, siger Thomas Guldmann, og bemærker:

– Mange af forbedringerne er ikke noget, gæsterne lægger mærke til med det samme, men der er blandt andet lagt stor vægt på indeklimaet, hvilket både øger komforten og optimerer driften – samtidig med at badelandene kan køre mere energieffektivt.

 

 

Om Landal

Landal er det nye brand, der er resultatet af sammenlægningen af Roompot og Landal GreenParks. Det er førende inden for alsidige ferier og ferieboliger i Europa. Som sagkyndig og innovativ vært tilbyder Landal hver enkelt gæst uforglemmelige ferieoplevelser i over 22.500 meget varierede ferieboliger på mere end 200 smukke feriesteder i 8 lande.



Med en bred vifte af forskellige destinationer, indkvarteringstyper og feriemuligheder tilbyder Landal noget særligt for enhver smag og ethvert budget, fra strandhytter til designervillaer og fra glamping til luksuriøse chaleter. Det giver deres årlige 6 millioner gæster hidtil usete feriemuligheder på alle årstider.



Drevet af formålet ’Vi giver alle friheden til at finde deres lykkelige sted’ sigter Landal mod yderligere international vækst og stræber efter at skabe et bedre miljø. Takket være en aktiv bæredygtighedspolitik er parkerne Green Key-certificerede. Sammen med deres 5.200 kolleger på alle destinationer og kontorer sørger man hos Landal for, at hver enkelt gæst finder sit ’Happy Place’.



Hos Landal arbejdes der ud fra fire kerneværdier: ’Føl dig hjemme’, ’Sammen som én’, ’Opdag din natur’ og ’Fokuser på det, der betyder noget’. Disse værdier former både kulturen og brandet og sikrer, at gæster, kolleger og partnere altid føler sig hjemme og velkomne. Landal skaber et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor alle støtter hinanden, opmuntrer til nysgerrighed og prioriterer det, der virkelig betyder noget, såsom en bæredygtig fremtid og personlig lykke. Yderligere oplysninger på landal.com.

Website preview
Landal | Søhøjlandet in Gjern
Neem een kijkje op dit vakantiepark in Gjern: scroll door de faciliteiten en foto's en boek je ideale vakantie.
www.landal.nl

Olav Arnkjær

PR, Epicent Public Relations

 

 

 

Share

Latest News

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.