Tæt på den kendte fæstningsby Bourtange i det østlige Groningen er Landal Landgoed Bourtange nu åbnet. Det er en ny feriepark med en smuk beliggenhed i det grønne i Westerwolde-regionen og midt i den såkaldte gyldne trekant i nord: Groningen, Drenthe og den tyske grænseregion. Her er der bygget 143 luksuriøse og energieffektive boliger i forskellige typer til 2, 4, 6 eller 8 personer. I dag blev de første gæster budt velkomne.
Landal Landgoed Bourtange er omgivet af en imponerende naturskønhed og flere skove. Stedet er særligt velegnet til gæster, der ønsker at medbringe deres hund. Området er rigt på vandre- og cykelruter og har det længste netværk af mountainbikeruter. Parken ligger ved Noaberpad (Naboskabs-stien), der er en vandrerute på hele 463 km der går fra Dollard-bugten ned til Rhinen langs grænsen mellem Nederlandene og Tyskland.
Luksuriøse ferieboliger
Ferieboligerne er af høj kvalitet, og er beliggende ved vandet og er udstyret efter alle kunstens regler. Der er en høj grad af privatliv og de er komplet indrettet og designede, så de er klar til udlejningen. Boligerne har en arkitektur, der tilpasser sig perfekt til omgivelserne. I den første fase er der udviklet forskellige typer til 2, 4, 6 og 8 personer.
Det er planlagt at den nuværende hovedbygning bliver erstattet af et nyt elegant byggeri, der arkitekturmæssigt passer til boligerne. I og omkring det nuværende byggeri finder du receptionen med lokale produkter og salg af morgenbrød. Foran den lille restaurant og café er der et opholdsområde med strand til børnene og mulighed for at bade og fiske. Det kommunale friluftsbad De Barkhoorn ligger ved siden af parken, og tilbyder gratis adgang for vores gæster.
Bourtange og omegnen
Landal Landgoed Bourtange ligger tæt på Bourtange, der er en idyllisk fæstningsby med en begivenhedsrig historie. Udformningen af voldgravene og voldmurene var den sikreste måde at beskytte Bourtange på. Den stjerneformede fæstning fra 1742 er for nylig blevet fuldstændig restaureret.
Der kan opleves meget kunst i nærheden, og der er også mange kulturelle festivaller. Hvert år er den anden weekend i juli reserveret til kunstmarkedet 'Montmartre' i Sellingen. Den årlige efterårsmesse finder sted i Bourtange-fæstningen lørdag den 14. og søndag den 15. september. Boderne er opstillet på Marktplein, Brouwhuisplein og rundt om møllen i fæstningen. I perioden fra 29. november til 25. december er der julemarked hver weekend i den maleriske fæstningsby. Byer som Emmen (32 km) med Wildlands Adventure Zoo og wellnessresortet Thermen Bad Nieuwe Schans (40 km) samt små hyggelige byer lige over grænsen i Tyskland er alle nemme og hurtige at komme til. Groningen (66 km) er under en times rejsetid væk.