Kalenderen i år giver optimal mulighed for lang juleferie, og mange kan holde fri i 16 dage for bare 5 feriedage. Det benytter flere til ferieophold over jul og nytår.
De seneste år har stadig flere danskere prioriteret at rejse væk hen over jul og nytår, og flere rejsebureauer har meldt om rekordmange jule- og nytårsrejsende. Fordi helligdagene i år falder, så det er muligt at få en lang juleferie uden at skulle bruge mange feriedage, kan et ferieophold være ekstra attraktivt, og samtidig udvikler juletraditionerne sig.
– Det er ikke længere unormalt at rejse i julen, og sådan som helligdagene falder i år, er det lettere at samle familien i længere tid uden at bruge mange feriedage. Samtidig er der de senere år sket en udvikling i måden, vi ønsker at holde jul på, fortæller livsstilsekspert og trendforsker Mads Arlien-Søborg og uddyber:
– Vi er jo generelt meget traditionsbundne, når det kommer til julen, men hvor hjemmet typisk er det naturlige omdrejningspunkt, ser vi nu også, at mange vælger at flytte højtiden ud i nye rammer, hvor der er bedre tid og plads til fællesskab, og hvor alle investerer i nærværet med hinanden.
Store feriehuse revet væk
At efterspørgslen på ophold i juleferien er særligt stor i år, mærkes tydeligt hos Landal, der har seks danske ferieparker. Allerede før 1. november var samtlige af ferieparkernes største boliger booket til jul og nytår – langt tidligere end normalt.
– Vi har haft markant tidligere efterspørgsel på især de store familiehuse, og mange af dem er blevet booket af flere generationer, der ønsker at holde jul sammen i andre rammer, fortæller Jimmi Stæhr-Petersen, Area Manager i Landal Denmark.
Belægningen hen over højtiden ligger i år cirka fem procent over samme tidspunkt i 2024.
Fællesskab, enkelhed og mindre logistik
At danskerne i stigende grad ønsker en enklere og mere nærværende jul, er også noget af det, man hos Landal ser som en af årsagerne til den store belægning i højtiden.
– Det moderne familieliv er fyldt med logistik, og højtiderne kan for mange føles overfyldte. Et ferieophold kan skabe et neutralt rum, hvor ingen hænger på værtsrollen, men alle er sammen, og der er tid til ro. Det tiltaler både børnefamilier og bedsteforældre, siger Jimmi Stæhr-Petersen, som forventer, at tendensen fortsætter de kommende år.
– Vi ser flere familier, der gør det til en fast tradition at tage væk i juledagene, og for mange af vores gæster handler det om samvær og om at hygge sig et sted, hvor man kan trække vejret dybt, hvilket vores lokationer midt i naturen i høj grad lægger op til. Og jeg tror, det er kommet for at blive, afslutter han.
Om Landal
Landal er det nye brand, der er resultatet af sammenlægningen af Roompot og Landal GreenParks. Det er førende inden for alsidige ferier og ferieboliger i Europa. Som sagkyndig og innovativ vært tilbyder Landal hver enkelt gæst uforglemmelige ferieoplevelser i over 23.000 meget varierede ferieboliger på mere end 26 smukke feriesteder i 9 lande.
Med en bred vifte af forskellige destinationer, indkvarteringstyper og feriemuligheder tilbyder Landal noget særligt for enhver smag og ethvert budget, fra strandhytter til designervillaer og fra glamping til luksuriøse chaleter. Det giver deres årlige 6 millioner gæster hidtil usete feriemuligheder på alle årstider.
Drevet af formålet "Vi giver alle friheden til at finde deres lykkelige sted" sigter Landal mod yderligere international vækst og stræber efter at skabe et bedre miljø. Takket være en aktiv bæredygtighedspolitik er parkerne Green Key-certificerede. Sammen med deres 5.200 kolleger på alle destinationer og kontorer sørger man hos Landal for, at hver enkelt gæst finder sit lykkelige sted.
Hos Landal arbejdes der ud fra fire kerneværdier: "Føl dig hjemme", "Sammen som én", "Opdag din natur" og "Fokuser på det, der betyder noget". Disse værdier former både kulturen og brandet og sikrer, at gæster, kolleger og partnere altid føler sig hjemme og velkomne. Landal skaber et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor alle støtter hinanden, opmuntrer til nysgerrighed og prioriterer det, der virkelig betyder noget, såsom en bæredygtig fremtid og personlig lykke. Yderligere oplysninger på landal.com.






.jpg)